AOF Digital · Virksomhedskursus

Kursusplatform

Materialer, øvelser og ressourcer til kurset

Kursusmål for Dag 1

I dag ser vi på, hvordan de programmer du allerede kender fra din computer, kan bruges direkte i produktionen – til at skabe overblik, spare tid og kommunikere bedre med kollegaer.

Forstå hvad Word, Excel og PowerPoint kan bruges til i hverdagen på arbejdspladsen
Prøve at lave eller redigere et dokument, regneark eller præsentation selv
Tage materialerne med hjem – de tilhører dig og kan bruges på jobbet med det samme
Dagens program – hvad vi gennemgår

Introduktion

Kursusindhold · Mål · Kursuquiz

Vi starter dagen med at se på, hvad kurset handler om, og hvad vi håber du tager med hjem. Ingen forudsætninger kræves – vi mødes der, hvor du er. Kurset handler ikke om at lære alt på én gang, men om at opdage at du allerede ved mere end du tror – og at de digitale værktøjer faktisk kan gøre din hverdag lidt lettere.

Vi slutter introduktionen med en kort quiz. Den bruges ikke til at bedømme dig – den hjælper os med at se, hvad gruppen kender i forvejen, og hvad vi skal bruge mest tid på.

Kursuquiz

5–8 spørgsmål om hvilke programmer du bruger i dag, og hvad du godt kunne tænke dig at lære.

Præsentation af hinanden

Hvad laver du på arbejdspladsen? Hvad bruger du computer til til daglig?

Kursusoversigt

Vi gennemgår hvad vi laver over de to dage, og hvad du kan forvente at gå hjem med.

Du vil kunne Fortælle om kursets indhold Gennemføre en digital quiz Logge på din computer

Word i produktionen

Tjeklister · Registreringer · Opslag/plakater · Produktionsguides · Velkommen til

Word er meget mere end et skriveprogram. I produktionen kan det bruges til at lave skabeloner som alle på holdet kan bruge igen og igen – uden at starte forfra hver gang. Vi ser på, hvordan et godt Word-dokument kan spare tid, reducere fejl og gøre det lettere for nye kollegaer at komme i gang.

Vi arbejder med rigtige eksempler fra produktionen – du kan ændre tekst, logoer og layout direkte i de skabeloner vi udleverer, og tage dem med hjem til brug på din arbejdsplads.

Tjeklister

Morgenrunden, rengøringstjek, modtagekontrol af råvarer – alt det der skal klikkes af og skrives under på.

Registreringer

Temperaturlog, afvigelsesrapporter, reklamationer – dokumenter der skal udfyldes og gemmes lovpligtigt.

Opslag og plakater

Skilt til fryseren, vaskeanvisning ved håndvask, info om nye regler – synlige og lette at forstå.

Produktionsguides

Trin-for-trin beskrivelse af en arbejdsgang – så alle gør det på samme måde, uanset hvem der er på vagt.

Velkommen til

Et velkomstbrev til en ny kollega med praktisk info: hvornår er frokost, hvem ringer man til, hvad er reglerne.

Godt at vide: Du behøver ikke skrive alt fra bunden. Vi bruger skabeloner du kan tilpasse – du ændrer tekst, indsætter jeres logo og udskriver. Det er det hele.
Du vil kunne Åbne og redigere en Word-skabelon Lave en tjekliste Indsætte tekst og gemme Udskrive et dokument

Excel i produktionen

Produktionstal · Arbejdstimer · Maskiner i produktionen

Excel handler om tal og overblik. Mange steder i produktionen føres der stadig log på papir – men et simpelt regneark kan gøre det nemmere at se mønstre, sammenligne uger og dele data med ledelsen. Det kræver ikke avanceret viden – vi starter med det grundlæggende.

Vi ser på konkrete ark du kan bruge direkte: ét til produktionstal, ét til arbejdstimer og ét til maskinoversigt. Du tilpasser dem til jeres virkelighed og tager dem med hjem.

Produktionstal

Hvor mange kilo/enheder producerede vi mandag? Tirsdag? Hvilke dage er vi mest produktive?

Arbejdstimer

Registrering af fremmøde, overarbejde og fravær – Excel lægger selv tallene sammen.

Maskiner i produktionen

Liste over maskiner med servicedatoer, ansvarspersoner og driftstatus – altid opdateret.

Godt at vide: Excel kan virke kompliceret, men de ark vi arbejder med i dag bruger kun de allermest grundlæggende funktioner – indtastning, summer og simpel formatering. Ingen formler du ikke forstår.
Du vil kunne Taste tal ind i et ark Bruge en SUM-formel Sortere og filtrere Gemme og udskrive

PowerPoint i produktionen

Hvem arbejder her · Fra råvarer til produkter · Virksomhedens historie

PowerPoint bruges normalt til præsentationer til møder – men det er også et glimrende redskab til at fortælle historier om arbejdspladsen. Vi ser på tre konkrete præsentationer der viser, hvordan programmet kan bruges i produktionssammenhæng – fra introduktion af kollegaer til at vise, hvordan et produkt bliver til.

Du behøver ikke kende programmet i forvejen. Vi åbner en færdig præsentation og ændrer billeder, tekst og rækkefølge – det er nemt, når man ved hvad man klikker på.

Hvem arbejder i afdelingen

En enkel præsentation med billede og navn på alle i afdelingen. Perfekt til oplæring af nye.

Fra råvarer til produkter

En visuel gennemgang af produktionsflowet – hvad sker der fra råvaren ankommer til produktet er pakket.

Danish Crowns historie

En tidslinje over virksomhedens udvikling – hvornår startede det, og hvad er sket siden?

Godt at vide: Præsentationerne er allerede lavet. Vi bruger kursusdagen på at se dem, forstå opbygningen og øve os i at ændre indholdet. Det handler ikke om design – det handler om at kommunikere tydeligt.
Du vil kunne Åbne en præsentation Skifte tekst på et slide Tilføje et billede Vise præsentationen i fuldskærm