Brug AI til at forberede dig på en jobsamtale
AI kan være din sparringspartner, når du skal træne svar og øve selvsikre præsentationer
Hvorfor bruge AI?
Fordele ved at øve med en digital sparringspartner
- AI kan simulere en jobsamtale og stille realistiske spørgsmål
- Du får feedback på dine svar og forslag til forbedringer
- Du kan øve dig på at svare kort, præcist og selvsikkert
- AI kan hjælpe med at tilpasse dine svar til et bestemt jobopslag
Eksempler på Prompts
Sådan kan du bruge AI til at træne
Generel træning
"Lad os lave en jobsamtale, hvor du er rekrutteringschefen. Stil mig de mest almindelige spørgsmål og giv feedback på mine svar."
Tilpasset et jobopslag
"Stil mig 10 jobsamtalespørgsmål til en stilling som administrativ medarbejder med HR-opgaver. Efter hvert svar skal du give feedback og forbedringsforslag."
Selvtillids-træning
"Giv mig korte, selvsikre måder at præsentere mine styrker på, så jeg lyder professionel uden at virke arrogant."
Spørgsmål & Eksempler på Svar
Træn dine svar, så de sidder i skabet
Spørgsmål 1: Fortæl lidt om dig selv
Eksempel på svar:
“Jeg er uddannet kontorassistent med erfaring inden for HR og administration. Jeg er struktureret, trives med at koordinere opgaver og sætter en ære i at skabe overblik – både for mig selv og mine kolleger.”
Spørgsmål 2: Hvad er dine styrker?
Eksempel på svar:
“Mine styrker er min evne til at skabe struktur, håndtere flere opgaver samtidigt og kommunikere klart med kolleger og ledelse. Jeg får ofte ros for mit overblik og min samarbejdsevne.”
Spørgsmål 3: Hvorfor skal vi ansætte dig?
Eksempel på svar:
“Fordi jeg har erfaring med præcis de opgaver, I beskriver, og jeg kan hurtigt sætte mig ind i nye systemer. Samtidig brænder jeg for at skabe struktur og gøre en forskel i hverdagen for både kolleger og ledere.”