AOF Digital · Kursusmateriale

Den digitale borger

Trin 1 · Begynder

Sådan gør du

I denne øvelse skal du bruge hjemmesiden www.borger.dk. Det er borgernes fælles indgang til det offentlige Danmark.

  1. Åbn din browser og skriv www.borger.dk i adresselinjen.
  2. Kig på forsiden, og brug knappen Menu til at finde rundt.
  3. Skriv dit svar i feltet under hvert spørgsmål. Fold til sidst facitlisten ud og sammenlign.

Du behøver ikke at logge ind for at lave denne øvelse. Tag dig god tid – det vigtigste er, at du øver dig i at finde rundt på siden.

1

Hvad står der som den store overskrift øverst på forsiden af borger.dk?

2

Øverst på siden er der et felt, hvor du kan søge. Hvad hedder knappen, du trykker på for at søge?

3

Øverst på siden er der en knap, der hedder Digital Post. Hvad hedder den anden knap ved siden af?

4

Klik på Menu. Her vises en liste med emner. Skriv tre af de emner, du kan se.

5

Hvilket emne ville du klikke på, hvis du skal læse om at flytte til en ny bolig?

6

Hvilket emne handler om læge, sygdom og sundhed?

7

Find det emne, der handler om ældre mennesker. Hvad hedder emnet?

8

Helt nederst på siden er der et link, hvor du kan finde kontaktoplysninger. Hvad hedder linket?

9

Nederst på siden er der også et link, hvis du har brug for hjælp. Hvad hedder det link?

10

Borger.dk findes også på engelsk. Hvad hedder den engelske side? Hint: kig helt nederst på siden.

11

Når du går ind på borger.dk, bliver du spurgt om noget med cookies. Hvilke to muligheder kan du vælge imellem?

12

På forsiden er der en kasse, der hedder Genveje. Skriv én af de genveje, du kan se der.

Facitliste – klik for at folde svarene ud

Dit eget svar vises i den gule kasse, så du kan sammenligne med facit.

  1. Dit svar:
    Facit: Overskriften er: „Din digitale indgang til det offentlige“.
  2. Dit svar:
    Facit: Knappen hedder „Søg“.
  3. Dit svar:
    Facit: Den anden knap hedder „Mit Overblik“.
  4. Dit svar:
    Facit: Tre eksempler på emner: Familie og børn · Sundhed og sygdom · Ældre. (Alle emner fra menuen tæller – fx også Bolig og flytning, Økonomi skat SU, Arbejde dagpenge ferie m.fl.)
  5. Dit svar:
    Facit: Bolig og flytning.
  6. Dit svar:
    Facit: Sundhed og sygdom.
  7. Dit svar:
    Facit: Emnet hedder Ældre.
  8. Dit svar:
    Facit: Linket hedder Kontakt.
  9. Dit svar:
    Facit: Linket hedder Hjælp og vejledning.
  10. Dit svar:
    Facit: Den engelske side hedder lifeindenmark.dk (vist som „Information in English: lifeindenmark.dk“).
  11. Dit svar:
    Facit: De to muligheder er „Nej til cookies“ og „Ja til cookies“.
  12. Dit svar:
    Facit: Eksempler på genveje: Valg af læge · Feriepenge · Flytning · Barsel · Boligstøtte · Folkepension · Søg SU · Ansøg om eller forny dansk pas. (Ét rigtigt eksempel er nok.)

Til underviseren: Svarene passer til borger.dk, som siden ser ud nu. Borger.dk opdateres jævnligt, så enkelte genveje og formuleringer kan ændre sig. Tjek gerne forsiden inden undervisningen.