Niveau2

Dialog & opfølgning med AI

Opgaver til ChatGPT

Fire arbejdspladsnære forløb, hvor du øver dig i at føre en samtale med AI'en — stille opfølgende spørgsmål, bede om rettelser og bygge videre på svarene.

På dette niveau nøjes du ikke med én prompt. Du fører en dialog: du beder om et udkast, læser det igennem, og guider derefter ChatGPT mod et bedre resultat — præcis som når du samarbejder med en kollega.

Sådan fører du en god dialog

  • Start bredt, og bliv mere konkret i de næste beskeder.
  • Sig hvad du synes om svaret: „Gør det kortere“, „Skift tonen“, „Uddyb punkt 2“.
  • Bed ChatGPT om at forklare eller begrunde sine valg, hvis du er i tvivl.
  • Du behøver ikke acceptere det første svar — bed roligt om flere forsøg.
Trin 1

Jobopslag til en ny kollega

  1. Beskriv kort for ChatGPT, hvilken stilling I mangler at besætte — fx titel, afdeling, og om det er fuldtid eller deltid. Bed om et første udkast til et jobopslag.
  2. Læs udkastet igennem. Bed ChatGPT om at justere tonen, så den passer til jeres virksomhed — fx mere uformel og imødekommende, eller mere professionel.
  3. Fortæl at I lægger særlig vægt på et godt arbejdsmiljø og fleksibilitet, og bed ChatGPT om at indarbejde dette i opslaget.
  4. Bed ChatGPT om at tilføje en kort liste over de vigtigste kvalifikationer samt en sætning om, hvorfor det er attraktivt at arbejde hos jer.
  5. Spørg ChatGPT, om noget i opslaget kan virke ekskluderende, og bed om forslag til at gøre det mere inkluderende.

Gem resultatet i ét samlet dokument

Trin 2

Forslag til en kantineordning

  1. Forklar ChatGPT, at jeres virksomhed overvejer at indføre en kantineordning. Nævn antallet af ansatte, og bed om forskellige modeller (fx fuld kantine, frokostordning leveret udefra, eller en salatbar).
  2. Bed ChatGPT om at opstille fordele og ulemper ved hver model.
  3. Spørg uddybende ind til ét af forslagene — fx økonomien: hvad koster en frokostordning typisk pr. medarbejder om måneden?
  4. Bed ChatGPT om at tage hensyn til forskellige kostbehov i forslaget — fx vegetarer, allergikere og religiøse kostkrav.
  5. Bed ChatGPT om at lave et kort oplæg, du kan præsentere for ledelsen, som opsummerer din anbefaling.

Gem resultatet i ét samlet dokument

Trin 3

Arbejdsmiljøundersøgelse / spørgeskema

  1. Bed ChatGPT om at hjælpe dig med at lave en arbejdsmiljøundersøgelse. Beskriv kort formålet — fx at måle trivsel og finde forbedringspunkter.
  2. Bed ChatGPT om 10 spørgsmål, der dækker både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
  3. Bed ChatGPT om at lave nogle af spørgsmålene om til en skala (fx fra „helt enig“ til „helt uenig“), så de er nemme at måle på.
  4. Bed ChatGPT om at tilføje 2–3 åbne spørgsmål, hvor medarbejderne kan svare med egne ord.
  5. Spørg ChatGPT, hvordan I sikrer, at undersøgelsen er anonym — og hvorfor det er vigtigt.
  6. Bed ChatGPT om en kort introduktionstekst til medarbejderne, der forklarer formålet med undersøgelsen.

Gem resultatet i ét samlet dokument

Trin 4

Aktiviteter i personaleforeningen

  1. Fortæl ChatGPT om jeres personaleforening — fx antal medlemmer, aldersspredning og budget pr. aktivitet. Bed om 4 forslag til aktiviteter henover et år.
  2. Bed ChatGPT om at sikre, at de 4 aktiviteter passer til forskellige interesser og aldersgrupper.
  3. Vælg én af aktiviteterne, og bed ChatGPT om en detaljeret plan — tidsplan, opgaver og hvad der skal til.
  4. Bed ChatGPT om et budgetoverslag for den valgte aktivitet.
  5. Bed ChatGPT om en kort, fængende invitation til kollegerne om aktiviteten.

Gem resultatet i ét samlet dokument