Placering af resultat- og balancekonti
Forstå regnskabets opbygning, kontoplaner og virksomhedstyper
Intro
Formålet med kurset
Kurset giver dig et grundlæggende overblik over, hvordan virksomhedens regnskab er opbygget, og hvordan man skelner mellem resultatkonti og balancekonti. Du lærer samtidig at arbejde med en enkel kontoplan, som bruges til daglige posteringer i en handelsvirksomhed.
Derudover introduceres du for:
- Forskellige virksomhedstyper og deres særkender.
- Lovgivning og regnskabskrav knyttet til de mest almindelige virksomhedsformer.
- Hvordan regnskabets opbygning afspejler virksomhedens økonomi og ansvar.
Mål for kurset
Hvad du kan efter kurset
- Skelne mellem resultatkonti (indtægter/omkostninger) og balancekonti (aktiver/passiver).
- Anvende en simpel kontoplan til postering af daglige bilag i en handelsvirksomhed.
- Forstå de mest almindelige virksomhedstyper: enkeltmandsvirksomhed, I/S, ApS og A/S.
- Kende de lovmæssige krav til bogføring og regnskab – herunder Bogføringsloven og Årsregnskabsloven.
- Identificere hvilket regnskabsniveau forskellige virksomhedsformer er forpligtet til.
- Se sammenhængen mellem virksomhedstype, ansvar, ejerforhold og krav til regnskab.
Eksempler fra praksis
Fra teori til “sådan gør vi”
Resultat- og balancekonti i hverdagen
En handelsvirksomhed registrerer løbende sine indtægter og omkostninger på resultatkonti, mens værdier som varelager, kassebeholdning og bank står på balancekonti. Det giver et klart billede af både resultat og økonomisk status.
Kontoplanen i brug
Medarbejderen bruger en simpel kontoplan til at placere bilag de rigtige steder: salgsbilag, købsbilag, faste omkostninger og betalinger. Kontoplanen sikrer ensartet bogføring og gør regnskabet let at følge.
Virksomhedsformer og ansvar
En enkeltmandsvirksomhed har personligt ansvar, mens ApS og A/S har begrænset hæftelse. Det betyder, at regnskabskravene varierer: nogle skal aflægge årsrapport, andre kun føre bogføring og gemme bilag.
Lovgivning i praksis
Bogføringsloven kræver, at alle virksomheder registrerer bilag korrekt og opbevarer dokumentation i minimum 5 år. Årsregnskabsloven afgør, hvordan større selskaber skal aflægge årsrapport – mens mindre virksomheder kan have forenklede krav.