Om forløbet

Flexkurset fra Rybners er sammensat af 13 AMU kurser, der spiller sammen som en helhed. Du får en rød tråd gennem grundlæggende datahåndtering, økonomi og regnskab, digital markedsføring, AI-værktøjer samt GDPR og IT-sikkerhed.

Hvert modul er hands-on med øvelser, små opgaver og eksempler fra virkeligheden. Kurset afholdes fra uge 41 - 2025 til uge 11 - 2026 og giver et samlet kompetenceløft, der er direkte anvendeligt i hverdagen.

Modulspor A

  • Datahåndtering i virksomhedens it-systemer
  • Styresystemer og jobrelevant pc-brug
  • Regneark – fra basis til store datamængder
  • Daglige registreringer i økonomisystem

Modulspor B

  • Kontoplaner, konteringsinstrukser og regnskabsforståelse
  • E-markedsføring og sociale medier
  • AI-værktøjer i praksis
  • GDPR og IT-sikkerhed i hverdagen

Kursusmoduler

Jobsøgning

Ideer til anvendelse af AI i jobsøgningen og brug af en IT værktøjskasse

Mål

Denne del af kurset, vil give dig AI redskaber til brug i fremstilling af dine ansøgninger og dit CV. Samtidigt vil du lære at bruge AI til at fremstille et resume og en liste med nøgleord i et jobopslag. Endeligt kan AI benytes til at klæde dig godt på i forhold til en kommende jobsamtale.

45563

Håndtering af data i virksomhedens IT-systemer

Mål

Deltageren kan i forbindelse med anvendelse af virksomhedens it-system anvende gængse metoder til håndtering, indsamling, overføring og registrering af data, og kan beskrive virksomhedens overordnede dataflow. Deltageren kan håndtere data efter gældende regler og lovgivning og kender betydningen af at anvende gyldige data samt konsekvensen af at anvende ikke gyldige data.

40748

Anvendelse af store datamængder i regneark

Mål

Deltageren kan håndtere store datamængder fx ved hjælp af opslag, databasefunktioner og makroer. Deltageren kan foretage en hensigtsmæssig tilretning af regnearkets brugerflade således, at regnearket kan anvendes effektivt af andre fx anvendelse af låste celler, makroer og modeller.

Efter kurset kan deltageren opbygge regnearksmodeller, anvende egne formler, indbyggede funktioner og grafiske faciliteter, effektivisere og automatisere ofte forekommende arbejdsopgaver.

45962

Kontoplaner og virksomhedens rapporteringsbehov

Mål

Efter kurset kan deltageren arbejde selvstændigt med vedligeholdelse og tilretning af kontoplaner, som assistent i en regnskabsafdeling. Deltageren kan anvende, opstille nye kontoplaner og tilrette eksisterende kontoplaner.

Efter endt kursus kan deltageren oprette, vedligeholde og anvende arts- og funktionsopdelte kontoplaner, tilpasse registreringssystemet til afdelingsregnskab og flerdimensionel kontering, uanset virksomhedens juridiske ejerform.

45963

Konteringsinstrukser

Mål

Deltageren kan anvende og tilrette eksisterende konteringsinstrukser samt oprette nye, uanset om disse anvendes i en funktions- eller artsopdelt kontoplan, uanset virksomhedstype. Disse færdigheder kan bruges i såvel manuelt som et elektronisk bogføringssystem.

Deltageren kan udarbejde, vedligeholde og anvende konteringsinstrukser i arts- og funktionsopdelte kontoplaner, tilpasse virksomhedens registreringssystem for at sikre korrekt registrering af ensartede omkostninger, indtægter, aktiver og passiver.

44371

Jobrelateret brug af styresystemer på PC

Mål

Deltageren har kendskab til et programs brugerflade og anvendelsesmuligheder. Deltageren kan gemme, flytte, slette, kopiere og genfinde filer, f.eks. dokumenter samt oprette mapper. Deltageren kender forskellige program- og filtyper.

49556

Anvendelse af sociale medier i virksomheden

Mål

Deltageren kan anvende sociale medier til markedsføring og branding af virksomheden. Deltageren kan formulere tekst, anvende billeder, konkurrencer, storytelling og andre midler på de sociale medier, til at kommunikere med virksomhedens kunder, leverandører og andre interessenter.

Efter kurset kan du anvende sociale medier til markedsføring og branding af virksomheden. Du kan formulere tekst og anvende billeder med det mål at fasholde og tiltrække kunder i virksomheden. Du kan bidrage til udvikling af e-koncept og har kendskab til lovmæssige krav.

22363

AI i markedsføringen (intro)

Mål

Deltageren kender til relevant lovgivning om generativ AI og markedsføring, samt potentielle etiske problemer ved brugen af generativ AI. Deltageren får gennem praktiske eksempler og opgaver kendskab til AI-sprogmodeller, der kan anvendes til digital markedsføring.

Efter kurset har deltageren kendskab til fordele og ulemper ved AI-værktøjer, hvordan AI-sprogmodeller kan integreres i digitale markedsføringsopgaver og hvordan AI kan bidrage til at gøre markedsføring mere effektiv og relevant.

45969

Daglig registrering i et økonomistyringsprogram

Mål

Deltageren kan foretage virksomhedens daglige registreringer i et økonomistyringsprogram og arbejde med finansdelen af programmet, på baggrund af kendskab til et økonomistyringsprograms indhold og muligheder.

På kurset arbejdes der med anvendelse af finansdelen i et økonomistyringsprogram og med de forskellige muligheder, der er for indtastning i et valgt program. Der fokuseres på vigtigheden af datoer og teksters betydning for informationsniveauet i de udskrifter man selv bruger eller overlader til andre.

45965

Placering af resultat og balancekonti

Mål

Deltageren kan skelne mellem resultat- og balancekonti og anvende en simpel kontoplan til postering af de daglige bilag i en handelsvirksomhed. Deltageren har opnået kendskab til forskellige virksomhedstyper og virksomhedsformer, og er bekendt med den tilhørende lovgivning.

På kurset arbejdes der med sammenhængen mellem resultatopgørelse og balance og med forskelle i virksomheders regnskaber. Gennem praktiske øvelser arbejdes der med de grundlæggende principper for debitering og kreditering.

45953

E-markedsføring og reklameindsats

Mål

Med udgangspunkt i firmaets e-strategi, kan deltageren styrke virksomhedens markedsføringsindsats med reklameplacering på onlinemedier. Deltageren kan målrette markedsføringen via oprettelsen/placeringen af websites indeholdende søgeord, link fra referencer og interesseforums.

Deltageren kan varetage det administrative arbejde med e-markedsføring og reklameplacering på onlinemedier. På kurset arbejdes med søgeord og onlinebesøgsdata til brug ved udarbejdelse af generel e- markedsføringsplanlægning og e-annonceringskampagner.

21698

AI baserede værktøjer i industrien

Mål

På kurset lærer du grundlæggende om virkemåden og mulighederne med AI-baserede værktøjer (Artificial Intelligence "Kunstig intelligens") i industrien, samt anvende AI-baserede værktøjer under hensyntagen til datasikkerhed og uforvarende datalæk.

Efter gennemført kursus kan du på grundlæggende niveau anvende AI-baserede værktøjer til videnssøgning, hjælp til forbedringer, problemløsning og fejlfinding i industrien. Du kan kommunikere struktureret og kreativt med AI- baserede værktøjer og anvende dem under hensyntagen til datasikkerhed.

47293

E-mail til job brug

Mål

Deltageren kan anvende et mailsystem, i forbindelse med sine opgaver, til såvel intern som ekstern kommunikation. Herunder kan deltageren formulere gode og læsevenlige mails og udnytte mediets præmisser fx anvende links og vedhæfte filer og har kendskab til andre online-kommunikationsformer.

Efter uddannelsen kan deltageren sende og modtage mail, vedhæfte filer og strukturere og arkivere e-mails. Desuden kan deltageren arbejde med en elektronisk kalender og kontaktpersoner.

49627

GDPR og IT-sikkerhed

Mål

Deltageren kan varetage rollen som bindeled mellem DPO/ledelse og administrative medarbejdere med henblik på at sikre vidensdeling på tværs i organisationen og medvirke ved implementering af databeskyttelseslovgivningen i praksis i forhold til de administrative opgaver.

Efter kurset kan du varetage tilsyn med medarbejdere internt i relation til overholdelse af procedurer ift. GDPR-reglerne og varetage opgaven som bindeled mellem DPO/ledelse og administrative medarbejdere, der i dagligdagen arbejder med personoplysninger/personfølsomme oplysninger.

21096

Virksomhedens ESG rapportering

Mål

ESG-kursus, hvor ESG-standarder (ESRS) introduceres, så du kan identificere ESG-nøgletal, opstille basale ESG-beregninger og medvirke til indsamling af ESG-data og dokumentation ift. virksomhedens ESG-rapportering.

Deltageren får viden om standarder relateret til ESG, der vedrører klima-/miljømæssige og sociale forhold samt god ledelsesskik (Environmental, Social, Governance).Deltageren kan identificere standarder for ESG-nøgletal indenfor klima/miljø, sociale forhold samt god ledelsesskik, og kan opstille simple ESG-måltal og finde metoder til basale beregninger.Deltageren kan medvirke til virksomhedens ESG-rapportering og deltage i arbejdet på det operationelle niveau med indsamling og dokumentation af data samt valgte måleenheder til brug i ESG-rapporteringen i henhold til gældende standarder (ESRS).

21097

Virksomhedens klimaregnskab

Mål

Kursus om klimaregnskab, hvor du identificerer standarder, arbejder med dataindsamling, drivhusgasudledninger og anvender Klimakompasset til beregning af klimaaftryk samt vurderer behov for virksomhedens CO2-reducerende indsatser

Deltageren opnår viden om virksomhedens klimaaftryk gennem brug af Klimakompasset.Deltageren kan identificere standarder til brug i virksomhedens klimaregnskab, herunder udarbejde en struktureret proces for dataindsamling af udvalgte datatyper og kilder samt de relevante måleenheder i klimaregnskabet.Deltageren kan anvende Klimakompasset til at beregne virksomhedens udledning af drivhusgasser, herunder danne overblik over samlede udledninger, identificere hvor der er behov for mere detaljerede data og beregninger, få en indikation af effekten af specifikke CO2e-reducerende tiltag og give input til rapportering i et klimaregnskab og virksomhedens bæredygtighedsrapportering.

Dit udbytte

Data & IT-systemer

  • Sikker håndtering, overføring og registrering af data
  • Overblik over dataflow og gode processer
  • Tryg brug af PC og styresystemer

Regneark & analyse

  • Opslag, funktioner og modellering
  • Udtræk og overblik fra store datamængder
  • Automatisering af rutineopgaver

Økonomi & regnskab

  • Kontoplaner, kontering og sammenhæng i regnskabet
  • Daglige registreringer i økonomisystemer
  • Resultat- og balanceforståelse

Digital kommunikation

  • Professionelle e-mails og kalender
  • Struktur, arkiv og samarbejde
  • God netetik og tydelig formidling

E-markedsføring & SoMe

  • Målretning, indhold og simple kampagner
  • Webtrafik og målinger til forbedringer
  • Lovkrav og gode praksisser

AI, GDPR & IT-sikkerhed

  • AI-værktøjer i praksis – ansvarligt og sikkert
  • Databeskyttelse i hverdagen
  • Risikobevidsthed og best practice

ESG klimaregnskab og rapportering

  • Miljø og klimaregnskaber
  • ESG beregninger og redskaber
  • Rapporteringer i virksomheden

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er målgruppen for kurset?

Kurset er målrettet medarbejdere, der ønsker at styrke deres kompetencer inden for administration, IT, økonomi og digital kommunikation. Det er relevant for både begyndere og øvede.

Får jeg materialer og øvelser undervejs?

Ja – hvert modul har praktiske øvelser, eksempler og materiale, du kan bruge direkte i din hverdag. Kurset er meget praksisnært med hands-on aktiviteter.

Kan jeg deltage i enkelte moduler?

Ja, det er muligt at deltage i udvalgte moduler, men det anbefales at følge hele forløbet for at få det fulde udbytte og den røde tråd gennem alle emner.

Klar til at løfte dine kompetencer?

Tilmeld dig Flex Kurset hos Rybners og få et samlet overblik, bedre workflows og mere sikker digital praksis i hverdagen.

Tilmeld dig nu