Baggrund for øvelsen
Du arbejder i en virksomhed, der jævnligt udsender nyhedsbreve til en fast gruppe af kunder og virksomheder. Virksomheden har udviklet en ny “ECO-serie” af keramik – en klimavenlig serie, der er produceret med mere bæredygtige materialer og processer, og som er tæt på at være CO₂-neutral.
Serien består fx af krus, potter, fade og skåle med:
- Reduceret CO₂-aftryk i produktionen
- Brug af mere klimavenlige ler- og glasurtyper
- Lang holdbarhed – designet til at kunne bruges i mange år
Din opgave er at lave oplæg til en nyhedsbrevs-kampagne, hvor ECO-serien præsenteres på en måde, der passer til forskellige modtagere.
Det skal du gøre
Med hjælp fra et AI-værktøj (fx ChatGPT, Copilot eller lignende) skal du:
- Formulere en tekst, der kan bruges i et nyhedsbrev om ECO-serien.
- Lade AI finde gode argumenter for, hvorfor man skal købe den nye serie.
- Lave to versioner af nyhedsbrevet:
- En personlig version til private kunder (B2C).
- En mere professionel version til virksomheder og butikker (B2B).
Målet er, at du kan se, hvordan AI kan hjælpe med både argumenter, tone og tilpasning til forskellige modtagere.
Forslag til arbejdsgang
- Skriv en kort beskrivelse af ECO-serien (eller brug teksten ovenfor) og indsæt den i dit AI-værktøj.
- Bed AI om at foreslå argumenter for, hvorfor kunderne skal vælge ECO-serien (bæredygtighed, kvalitet, design, signalværdi m.m.).
-
Bed AI om at skrive:
- Et udkast til nyhedsbrevstekst til private modtagere.
- Et udkast til nyhedsbrevstekst til virksomheder og butikker.
- Tilpas selv teksterne, så de passer til din virksomhed og dine modtagere.
- Indsæt de færdige tekster i felterne herunder.
Eksempler på AI-prompter
Til private modtagere (B2C)
Eksempel:
Skriv en varm og personlig nyhedsbrevstekst til vores private kunder om vores nye klimavenlige ECO-serie af keramik.
Forklar kort, at serien er produceret med mere bæredygtige materialer og næsten CO₂-neutral.
Brug et venligt og imødekommende sprog, og kom med gode grunde til, at de skal vælge ECO-serien til deres hjem.
Til virksomheder og butikker (B2B)
Eksempel:
Skriv en professionel nyhedsbrevstekst til virksomheder og butikker om vores nye klimavenlige ECO-serie af keramik.
Fremhæv fordelene ved at forhandle eller bruge ECO-serien: bæredygtighedsprofil, signalværdi over for kunderne, kvalitet og design.
Brug et professionelt, seriøst sprog og læg vægt på samarbejde og forretningsfordele.
Indsæt dine AI-tekster her
Nyhedsbrev til private modtagere
Indsæt den version af nyhedsbrevet, der taler direkte til den enkelte kunde – med fokus på hjem, hverdag og personlig gevinst.
Nyhedsbrev til virksomheder og butikker
Indsæt den version, der henvender sig til virksomheder, butikker og andre professionelle modtagere – med fokus på profil, kunder og samarbejde.