Opgaven: Brug et AI-værktøj til at omskrive de korte lovuddrag nedenfor. Du skal lave en version, som en borger/medarbejder kan forstå uden at være jurist. Indsæt dit AI-resultat i felterne.
“Færdsel på vej er alle personer, køretøjer og dyr, som færdes på vej eller i vejkanten. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen. Særligt hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker samt personer, som lider af nedsat syn, hørelse eller legemlig mangel. Politi og vejmyndigheder skal efter samråd med skolerne træffe foranstaltninger til at beskytte børn mod farer fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen.”
“I alle forhold omfattet af denne lov skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe beslutninger om dets personlige forhold ud fra barnets interesser og behov. Barnet har ret til omsorg og tryghed og skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. Hvis forældre har fælles forældremyndighed og er uenige om væsentlige beslutninger vedrørende barnet, kræves enighed mellem dem. Har de ikke fælles forældremyndighed, træffes afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden, under hensyn til barnets tarv.”
“Denne lov omfatter restaurationsvirksomhed, som forstås som selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af stærke drikke. Loven gælder også servering af stærke drikke ved enkeltstående arrangementer såsom fester, møder og lignende særlige lejligheder, jf. de særlige regler i § 22. Ved servering forstås salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet. Ved stærke drikke forstås drikkevarer med 2,8 % volumen alkohol eller derover. Kun personer eller selskaber, der har alkoholbevilling, må forestå servering af stærke drikke, jf. dog de særregler der gælder for enkelte lejligheder. Bestemmelserne omfatter også regler for drikkevarer ved særlige lejligheder og politiets muligheder for at fastsætte vilkår.”